Befugtning af museer, kunstgallerier og kunstværker

Rammer, der krymper, tekstiler, der bliver sprøde, maling på lærred, der skaller af, og møbelsamlinger, der løsner sig, er alle symptomer på en tør atmosfære. Disse effekter er ikke ønskelige i en almindelig bolig, men når de opstår i et museum eller et kunstgalleri, kan konsekvenserne være drastiske og meget dyre at udbedre.

Kunstværker er fremstillet af en lang række materialer og er ofte organiske, f.eks. træ, bomuld, papir, ben, elfenben, læder og pergament. Alle disse materialer er hygroskopiske – det vil sige, at de påvirkes af fugtindholdet i den omgivende luft. Hvis det miljø, de befinder sig i, er tørt, vil de afgive fugt til luften. Hvis det er for fugtigt, vil de optage fugt.

Denne ændring kan få materialerne til at svulme op eller trække sig sammen, hvilket kan medføre skader. For at bevare et kunstværk i sin oprindelige tilstand bør det opbevares i et miljø med en stabil, optimal luftfugtighed. Dette vil opretholde en ligevægt mellem udstillingsgenstanden og atmosfæren, hvilket forhindrer tab eller tilførsel af fugt og undgår kostbare reparationer.

Det er imidlertid notorisk svært at opretholde et konstant fugtighedsniveau i museer og kunstgallerier. Den konstante tilstrømning af mennesker gennem et rum vil få temperaturen og fugtigheden til at svinge. Det ene øjeblik kan et rum være fyldt med besøgende, og det næste er det tomt.

Temperatur og fugtighed hænger uløseligt sammen. Hvis temperaturen stiger i et rum, vil luftfugtigheden falde, hvis der ikke tilføres vand kunstigt. Dette skyldes, at kold luft indeholder mindre vand end varm luft. Opvarm en atmosfære med 55 % luftfugtighed, og luftfugtigheden vil falde, indtil atmosfæren kan trække nok vand fra andre kilder til at nå sit naturlige niveau ved den varmere temperatur.

Dette betyder, at tør luft hovedsageligt er et sæsonbestemt problem. Når varmesystemerne tændes, falder luftfugtigheden indendørs. I et museumsmiljø kan selv små udsving i luftfugtigheden, f.eks. når lyset tændes eller slukkes i en udstillingsvitrine, dog med tiden forårsage skader.

Virkninger af lav luftfugtighed

Ændringer i en udstillingsgenstands fugtindhold kan have meget synlige virkninger, såsom at materialer splintrer eller revner. Disse virkninger kan i starten være mikroskopiske, men vil med tiden blive mere tydelige. Efterhånden som genstandene bliver ældre, bliver de mere sprøde og skrøbelige og mindre i stand til at tilpasse deres indre fugtighedsniveau uden at gå i stykker.

Forskellige materialer påvirkes af fugttab på forskellige måder. Træ påvirkes afhængigt af, hvordan det oprindeligt blev tørret. Ældre træsorter, der ikke er tørret ved hjælp af moderne ovnteknikker, vil have et fugtindhold på omkring 12–15 %. Opbevaring af møbler eller skulpturer fremstillet af denne type træ i et centralt opvarmet miljø kan føre til revnedannelse og bevægelse i samlinger, hvor finérbelagte overflader vil lide mere alvorlige skader. Der kan opstå vridning, når de ydre lag mister fugt, mens de indre lag ikke gør det. Intarsia, metalindlæg, gesso, maling samt orientalsk, europæisk eller japansk lak kan også løsne sig eller blive løse.

Malerier består af flere lag. Disse lag reagerer forskelligt på fugttab og bevæger sig i overensstemmelse hermed. Dette kan få dem til at adskille sig, hvilket resulterer i blærer og afskalning af malingslaget. Lærred anses ofte for at være mindre følsomt over for ændringer i luftfugtigheden, da det kan tilpasse sig godt til udsving over tid. Lærred reagerer dog hurtigt på ændringer i luftfugtighedsniveauet, så selvom langsigtede forskelle ikke påvirker det drastisk, vil hurtige ændringer forårsage konstante udsving og kan resultere i skader på materialet eller malingslaget.

Store panelmalerier består ofte af mere end ét panel. Hvis disse paneler bevæger sig fra hinanden på grund af vridning, kan malingen revne eller skalle af.

Papir og papyrus bliver skørt og svært at håndtere, hvis det tørrer ud. Selvom denne effekt kan vendes ved at opbevare det i et fugtigt miljø, er skiftende cykler mellem udtørring og fugtning ikke gode for papirets struktur og kan forårsage skader.

Elfenben er også hygroskopisk og opfører sig på en måde, der ligner træ meget. Tynde elementer i en elfenbenstruktur er ekstremt følsomme over for ændringer i luftfugtigheden, og selv et træk fra et vindue kan være nok til at få dem til at revne.

Tekstiler har større risiko for at blive beskadiget ved håndtering, hvis de ligger under deres naturlige fugtighedsniveau. Silke er særligt udsat, ligesom udstillingsgenstande, der indeholder hår. Ofte er disse materialer spændt ud over træplader eller rammer, hvor fibrene kan blive sprøde eller knække, hvis deres bevægelighed er begrænset.

Keramik, terrakotta og sten vil få ændret deres indre mineralindhold under fugtige eller tørre forhold. Salte i materialet vil stige op til overfladen, når det er vådt, og derefter krystallisere, når det er tørt. Dette kan føre til pletter på overfladen, pulverisering og afskalning.

Sådan luftbefugtes

I mange gallerier udstilles genstandene på væggene, og derfor er forholdene ved vægoverfladen vigtigere end i midten af galleriet. I andre gallerier opbevares genstandene imidlertid i lukkede udstillingsvitriner, og det er disse, der skal reguleres; men i begge tilfælde skal miljøet opretholdes for at sikre besøgende komfort. Hvert galleri har sine egne unikke krav, så generelle specifikationer, design og dårligt valg af kritiske anlægskomponenter er ofte årsagen til problemer.

Når man udformer et befugtningssystem, er stabiliteten i fugtighedsreguleringen langt vigtigere end det præcise niveau. Den mest almindelige designbetingelse er en relativ fugtighed på mellem 45-55 % RH, hvor de daglige udsving holdes inden for ±5 % RH.

Ventilation er afgørende for biblioteker, da den sikrer personalets og de besøgendes sundhed samt minimerer risikoen for skimmelvækst. Øget ventilation vil dog øge behovet for befugtning, især om vinteren, og da papir er et stærkt hygroskopisk materiale, er luftfugtighedens stabilitet afgørende. Dette kan kun opnås ved at vælge den rigtige luftbefugter til formålet.

Som tidligere nævnt er stabilitet det største problem for museer. Det indre miljø i et museum eller en galleri er udsat for næsten konstante ændringer i temperatur og luftfugtighed i alle de timer, hvor besøgende færdes der. Derfor skal ethvert installeret befugtningssystem være i stand til hurtigt at reagere på et fald i luftfugtigheden, slukke hurtigt, når luftfugtigheden stiger, og kunne regulere driften fra 0 til 100 % for at imødekomme de strenge krav til kontrol.

Museer skal kontrollere miljøet omkring udstillingsgenstandene 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Konstant drift af befugtningssystemet sikrer god miljøkontrol og eliminerer pludselige stigninger og store udsving i temperatur og relativ luftfugtighed. Af denne grund skal luftbefugterne være pålidelige og samtidig ikke for dyre i drift. Vedligeholdelse er også et spørgsmål, da enhederne skal vedligeholdes hyppigt på grund af de lange driftstimer. Alt, hvad der er dyrt at vedligeholde, bliver hurtigt meget dyrt.

Museer og gallerier er ofte beliggende i gamle bygninger, der ikke har indbyggede kanalsystemer til at cirkulere klimatiseret luft. I moderne kontorbygninger tilføres luftfugtighed via disse kanaler, men uden dem skal luftfugtigheden tilføres direkte til det rum, der kræver fugtighedsregulering.

Luftfugtighed kan tilføres på tre grundlæggende måder: ved at sprøjte en fin tåge, ved at frigive damp eller ved fordampning fra et fugtet medie.

Den mest populære løsning til befugtning af museer og kunstgallerier er dampfugtning. Hvor der kræves konsekvent regulering, pålidelighed og lav vedligeholdelse, er resistiv dampfugtning det mest hensigtsmæssige valg.

En anden fordel ved at anvende denne type enhed er, at mange gamle bygninger ikke har et centralt dampgenereringsanlæg. Denne type enhed gør det muligt at generere damp lokalt og frigive den direkte i det rum, der har behov for den, eller ind i et klimaanlæg, hvis bygningen er udstyret hertil.

Hvor der ikke er mulighed for at installere eller betjene en fast luftbefugter, anvendes der ofte mobile fordampningsluftbefugtere, hvilket også giver fleksibilitet til at flytte luftbefugteren til mere følsomme områder efter behov. Disse er typisk udstyret med en fugtregulator (også kaldet en humidistat eller hygrostat) for at sikre den nødvendige kontrol.

Erfaring

Det er ikke kun vigtigt at sikre sig, at din leverandør af luftbefugtere kan tilbyde et komplet sortiment af luftbefugtere, men også at de leverer en fuldstændig eftersalgsservice. Alle luftbefugtere kræver regelmæssig vedligeholdelse for at fungere effektivt og sikre hygiejnisk drift.

Condair opfylder begge disse krav og har stor erfaring med befugtning i museer, arkiver og kunstgallerier:

• Windsor Castle
• Tate-gallerierne
• British Museum
• Royal Academy of Arts
• National Portrait Gallery
• Houses of Parliament
• National Maritime Museum
• Public Records Office i Kew
• Museum of Science & Industry
• Space Science Museum

Condairs befugtningssystemer anvendes også i mange mindre gallerier, museer, private samlinger, herregårde og andre kulturarvsrelaterede steder i hele Storbritannien og Europa.

Så hvis fugtighedsregulering er et vigtigt emne for dig, kan du have fuld tillid til den service, Condair tilbyder. For gratis ekspertrådgivning og en grundig drøftelse af dine behov for fugtighedsregulering skal du klikke her og indsende formularen, så kontakter vi dig.