Energiforbruget ved befugtning

Brug af luftbefugtere er afgørende i mange forskellige anvendelser. Fra beskyttelse af værdifulde kunstværker i gallerier til afkøling af datacentre, fra minimering af virusbelastningen i luften på kontorer til sikring af en perfekt bagt skorpe i et bageri. Luftbefugtning er nødvendig i mange situationer, men bekymringer over energiforbruget er ofte de største bekymringer, som kunderne giver udtryk for.

Så hvor meget energi kræves der til luftbefugtning, og hvilke muligheder er der for de bygninger, der ville have gavn af fugtighedsregulering, men som også har behov for at minimere energiforbruget?

En luftbefugter omdanner flydende vand til gas for at hæve luftens relative fugtighed til et ønsket niveau. For at gøre dette vil luftbefugteren enten koge vand for at skabe damp eller fordampe koldt vand i luften ved at omdanne det til en aerosol eller direkte fordampe det fra en våd overflade. Den nødvendige energi i hvert af disse scenarier er nøjagtig den samme, som bestemt af termodynamikkens love.

For at besvare spørgsmålet om, hvordan energiforbruget til befugtning kan minimeres, er vi derfor nødt til at se på, hvor energien kommer fra, mulige effektivitetsforbedringer og om den samlede befugtningsbelastning kan reduceres.

Hvor energien kommer fra, er et meget aktuelt emne i øjeblikket, da mange bygningsforvaltere søger at reducere CO₂-udledningen og gå væk fra gas. Udskiftning af gasfyrede dampbefugtere med elektriske dampbefugtere er i øjeblikket meget populært, selvom de samlede driftsomkostninger kan være højere. Da elektricitet kan stamme fra bæredygtige kilder, betragtes selvproducerende elektriske dampbefugtere ofte som et mere miljøvenligt alternativ end gasfyrede enheder. Det samme kan også gælde for koldvandsbefugtere, hvis de er afhængige af gasfyret forvarmning.

Koldvandsbefugtere udmærker sig virkelig med hensyn til energiforbrug, når forvarmen stammer fra genvundet spildvarme fra en anden proces. Hvis der er spildvarme til rådighed, resulterer brugen af en varmeveksler til at forvarme luften før luftbefugteren i et luftbefugtningssystem med minimalt energiforbrug. En luftbefugter kan levere op til 1.200 kg/t fugt, mens den selv kører på mindre end 1 kW elektricitet. Hvis forvarmningen kan dækkes med genvundet varme, tilbyder koldtvandsenheder befugtning med usædvanligt lavt energiforbrug.

Fugtgenvindingsanlæg er en anden måde, hvorpå man potentielt kan reducere driftstiden og dermed energiforbruget for en luftbefugter. Disse fungerer på samme måde som anlæg til varmegenvinding, men i stedet for at overføre termisk energi fra den ene luftstrøm til den anden, overfører de fugt. Fugtigheden i den udgående afblæsningsluft opfanges i et tørremiddelhjul og bruges til at befugte en indkommende luftstrøm. Da disse systemer ikke proaktivt tilføjer fugt til den indendørs luft, er de ikke i stand til at dække en bygnings samlede befugtningsbehov, men kan med fordel reducere den fugtighed, der skal tilføres fra luftbefugteren.

Sammenfattende kan man sige, at befugtning naturligvis kræver energi, ligesom opvarmning eller køling gør, men der findes mange strategier til at minimere belastningen. Condair tilbyder gratis inspektioner på stedet til alle bygningsforvaltere, der ønsker at opretholde en bestemt luftfugtighed, samtidig med at de undgår besværet med høje energiregninger.