Featureartikel: Luftbefugtning beskytter sundheden på arbejdspladsen

I løbet af de seneste 20 år har den store efterspørgsel efter bygninger med høj energieffektivitet ført til et stadig mere tørt indeklima. Lufttætte bygninger, store glasfacader og manglende ventilationssystemer resulterer nu i fremragende energieffektivitet inden for bygningsteknik. Desværre for de berørte kan dårlig planlægning føre til en indendørsluft, der er alt for varm og tør: Tørre slimhinder, brændende øjne, stram hud, hæs stemme – det er symptomerne på »Dry Building Syndrome«, som gør folk syge i et stigende antal bygninger.

Den luft, vi indånder, omgiver os konstant og er vores vigtigste ressource: Hver dag dannes en luftstrøm på op til 13.000 liter gennem vores næse, mund og lunger. Vi tilbringer op til 90 % af vores tid indendørs. Indendørsluftens kvalitet og dens evne til at beskytte os mod forurenende stoffer og patogener er afgørende for at bevare vores helbred. Nylige undersøgelser har endnu en gang bekræftet, at den relative luftfugtighed er af enorm betydning for slimhindernes funktion og immunforsvar.

Indeklimaet har mange dimensioner: hvordan vi vurderer indeklimakvaliteten, bestemmes i høj grad af lufttemperatur, luftfugtighed, lufthastighed og luftkvalitet. Hver af disse faktorer påvirker indeklimakvaliteten på sin egen måde. Disse klimafaktorer interagerer med hinanden.

Temperatur og varmestråling

Lufttemperaturen er den vigtigste faktor blandt klimafaktorerne på arbejdspladsen. Den er dog ikke den eneste afgørende faktor for den oplevede temperatur: »Fysiologiske undersøgelser,« siger ergonomiekspert Etienne Grandjean, »af samspillet mellem lufttemperaturer og temperaturerne på de omgivende overflader har vist, at en persons oplevede temperatur svarer til gennemsnitsværdien mellem disse temperaturer.« Vægge, vinduer, lofter og gulve udgør de omgivende overflader i et rum. Som varmekilder har de en mærkbar indflydelse på temperaturen i rummet. Flere faktorer bidrager til for høje temperaturer ved skrivebordet, især om sommeren: store vinduespartier, manglende solafskærmning samt varme fra computere, kopimaskiner, printere og belysningssystemet.

Hvis luften i bygningen forbliver tør, anbefales det først at konsultere bygningsserviceafdelingen. Dårligt indstillede klimaanlæg, der er indstillet til for høje temperaturer, er ofte årsagen. Overophedede rum medfører automatisk, at luftfugtigheden falder. Hvis den relative luftfugtighed forbliver under 40 % i en længere periode, kan yderligere mekanisk befugtning være tilrådeligt.

Tekniske muligheder for luftbefugtning omfatter centrale ventilationssystemer, der kan regulere både luftfugtighed, temperatur og frisklufttilførsel. Luftfugtigheden tilføres indirekte til rummene via ventilationskanalerne. Denne løsning anvendes ofte i nybyggeri. I ældre bygninger er eftermontering ofte ikke mulig eller kun med betydelig indsats. En mulighed, der er særligt velegnet til eftermontering, er direkte rumbefugtningssystem. I modsætning til befugtning inden for et klimaanlæg installeres små luftbefugtere direkte i rummet.

De direkte rumbefugtere monteres næsten usynligt på væggen eller i loftet, hvor de efter behov sprøjter en mikrofint »tåge« af hygiejnisk behandlet vand ud. Den ekstra fugt optages straks af luften i rummet og fordeles jævnt i hele kontoret. Den hurtige fordampning skaber også en revitaliserende, forfriskende effekt i rumluften. Luftbefugterne styres af digitale styreenheder, der kun aktiverer befugtningen, når luftfugtigheden falder under det ønskede optimale niveau. Ved direkte rumbefugtning er det ikke nødvendigt at udstyre en hel bygning. Enkelte etager eller kontorområder (f.eks. callcentre) kan også befugtes individuelt og omkostningseffektivt. Ethvert luftbefugtningssystem er kun så godt som det vedligeholdelses- og rengøringskoncept, der ligger bag det. Selv om det anvendte vand ser klart og rent ud, kan de stoffer, det indeholder, udgøre en risiko for sundheden og driftssikkerheden. Hygiejnestandarder og systemer med automatiserede vedligeholdelsesintervaller eliminerer pålideligt alle risici.

Luftvejssygdomme er blandt de hyppigste årsager til sygefravær. Især om vinteren ses en stigning i influenzaudbrud og luftvejsinfektioner. Undersøgelser viser, at immunsystemets forsvar og virus’ overlevelsestid afhænger direkte af luftfugtigheden. Derudover påvirkes stemmen, huden og øjnene negativt. Lægefagfolk sammenfatter symptomerne som »tørre bygninger-syndrom«. Mennesker står ikke forsvarsløse over for angreb fra vira og bakterier: I luftvejene beskytter slimhinderne os mod infektioner gennem deres selvrensende funktion. Slimhinderne i næsen og de nedre luftveje har fine cilier på overfladen, som bevæger sig frit i et tyndt sekret (sol-lag). Oven på dette ligger et klæbrigt, gelagtigt slimlag, som vira og bakterier kan hæfte sig til. Gennem ciliernes rytmiske bevægelser i det tynde sol-lag transporteres slimet løbende mod strubehovedet, hvor det kan sluges eller hostes op sammen med patogenerne. Denne selvrensende mekanisme holder os sunde.

Aerosoler, der indeholder vira og bakterier, kan forblive svævende i luften i timevis, afhængigt af deres størrelse og vægt, og spredes gennem hele bygningen via ventilationssystemet. Smitterisikoen stiger, jo længere tid de forbliver i luften. Turbulensens intensitet og tiltrækningskræfterne på overflader afhænger direkte af luftfugtigheden i rummet. Smittefarlige aerosoler fra luftvejene forbliver vandholdige op til en relativ luftfugtighed på 45 %, hvilket gør dem tungere og »klæbrige«. Den tid, de tilbringer i luften, inden de lægger sig på gulvet eller på overflader, er derfor meget kortere. Desuden medfører tiltrækningskræfterne mellem vandindholdet og overfladerne, at de »fugtige« aerosoler klæber sig stærkere fast og er sværere at få til at svæve op igen.

Risikoen for at indånde smittefarlige aerosoler er derfor betydeligt lavere, når luftfugtigheden er tilstrækkelig høj, især ved yderligere befugtning. Hvis luftfugtigheden på arbejdspladsen er under 40 %, dannes der »tørre« aerosoler, der indeholder krystalliserede salte, og som er mindre og lettere end »fugtige« aerosoler. Som følge heraf forbliver de længere i luften, er mindre klæbrige og klæber mindre til hinanden. Ventilationssystemer og kontorbrugernes aktiviteter hvirvler hurtigt tørre aerosoler op fra overflader (f.eks. skriveborde, skabe) og spreder dem videre. Dette øger risikoen for at blive smittet med vira betydeligt, da disse i forvejen forbliver smitsomme længere, når luftfugtigheden er lav.

Tør luft er særligt ubehagelig og farlig for erhverv, der indebærer meget tale og skærmarbejde. Alt for ofte overses den direkte sammenhæng med indeklimaet. En tør hals og strube, rømning og hostefornemmelse er altid de første advarselstegn. Når stemmen lyder hæs eller er helt væk, er arbejdsindsatsen allerede nedsat. For at opretholde en god stemmefunktion og forebygge stemmeforstyrrelser er tilstrækkelig fugtning af slimhinderne afgørende: Når man taler, presses luften ud af lungerne gennem struben. Stemmebåndene vibrerer og frembringer lyd, ligesom strengene på en guitar. Hvis luftfugtigheden er for lav, mister slimhinderne i stemmebåndene deres optimale fugtighed og dermed deres elasticitet. Efter indånding kan glottis ikke længere lukkes helt af stemmebåndene. Der trænger luft ind i stemmebanen, hvilket fører til irritation, betændelse og i værste fald stemmetab.

Høje temperaturer i produktionsområder og på kontorer udgør en ekstra belastning for personalet. Afkøling af arbejdsområder kræver imidlertid stor kølekapacitet og medfører høje energiomkostninger. Ekstra luftbefugtning kan give en dobbelt fordel: på den ene side kan omkostningerne ved brug af klimaanlæg reduceres betydeligt, og på den anden side kan medarbejdernes komfort og sundhed forbedres.

Klimatisering i produktionshaller kræver stor kølekapacitet og medfører høje energiomkostninger. Brug af supplerende luftbefugtning, med den rette teknologi og udformning, kan reducere omkostningerne ved et klimaanlæg eller sænke rumtemperaturen uafhængigt af et eksisterende klimaanlæg. Årsagen hertil er den adiabatiske køling, der opstår, når koldt vand sprøjtes ud i rumluften uden at danne dråber: Den fuldstændige absorption af de mikrofine vanddråber i luften sikrer, at varme trækkes ud af rummet. Princippet bag adiabatisk evaporativ køling resulterer i en usædvanlig økonomisk sænkning af rumtemperaturen: 100 liter vand fra en højtryksdyse, der luftbefugter, absorberer omkring 70 kW varme, mens den kun forbruger 0,6 kW energi. Dette muliggør en gennemsnitlig sænkning af rumtemperaturen på mellem 2 °C og 5 °C.