Den relative luftfugtigheds indvirkning på luftvejssundheden kan opdeles i direkte og indirekte påvirkninger: Den direkte påvirkning vedrører kroppens forsvarsmekanismer, som forhindrer patogene partikler i at trænge ind i luftvejene og formere sig der. Disse omfatter næsens filtreringsfunktion, luftvejsslimhindens selvrensende processer, immunresponser samt andre forsvarsreaktioner og nedbrydningsprocesser. I de vurderede litteraturkilder er det generelt accepteret som en » «, at lav relativ luftfugtighed fører til en forringelse af kroppens egen rensefunktion af slimhinderne og kroppens forsvarsmekanismer. Den hyppigst nævnte optimale relative luftfugtighed for immunforsvaret ligger mellem 40 og 60 procent.

Figur: Transportmekanismer for indåndede partikler i luftvejene. (Kilde: RWTH Aachen)

Indirekte påvirker den relative luftfugtighed også patogeners overlevelsestid og den tid, hvor dråber med mikroorganismer forbliver svævende i luften. Generelt påvirker det omgivende klima risikoen for infektion: Temperatur og luftfugtighed påvirker aerosolernes egenskaber. Virus transporteres i aerosoler, der består af små væskedråber, opløste salte og proteiner. Under tørre forhold krymper aerosoler hurtigere, bliver lettere og forbliver svævende i luften i længere tid. Derudover påvirker temperatur og luftfugtighed virus’ stabilitet og overlevelsestid. Afhængigt af virustypen analyseres den relative luftfugtigheds indflydelse imidlertid forskelligt i litteraturen. For eksempel inaktiveres influenzavirus i størst omfang ved moderat relativ luftfugtighed, mens coronavira inaktiveres i størst omfang ved moderat til høj relativ luftfugtighed. Høj relativ luftfugtighed reducerer generelt partiklers og aerosolers opholdstid i luften; den bør dog undgås på grund af risikoen for mikrobiel vækst og skimmeldannelse.

Figur: Omgivelsesklimatets indflydelse på aerosolers opholdstid og virus’ overlevelsestid. (Kilde: RWTH Aachen)

Partikler i luften kan forårsage øjenirritation og infektioner i bindehinden. En intakt tårefilm beskytter øjnets overflader mod miljøpåvirkninger og forhindrer øjenproblemer og ubehag. Analyser af videnskabelige undersøgelser viser, at ved lav luftfugtighed falder tårefilmproduktionen, mens blinkfrekvensen stiger markant. Sammenlignet med et ideelt luftfugtighedsinterval på 50–80 procent falder celletætheden i bindehinde-bægercellerne, hvor tårefilmen dannes, kraftigt ved lav relativ luftfugtighed. Litteraturgennemgange afslører også statistisk signifikante sammenhænge mellem tør luft og hudproblemer. Tør indeluft kan forringe hudens beskyttende funktion betydeligt. Partikler kan trænge ind i en sprød og revnet overhud og forårsage betændelse og hudsygdomme. Kroniske hudsygdomme kan forværres. I litteraturen beskrives betydelige hudproblemer ved relative luftfugtighedsniveauer under 50 procent.

Figur: De røde markeringer angiver området med høj virusstabilitet ved forskellige relative luftfugtighedsniveauer. (Kilde: RWTH Aachen)

På baggrund af sin litteraturgennemgang konkluderer RWTH Aachen University, at opretholdelse af et moderat niveau af relativ luftfugtighed kan reducere sundhedsproblemer, der påvirker luftvejene, øjnene og huden, samt det dermed forbundne fravær betydeligt. Ifølge forskerne bør den relative luftfugtighed indendørs derfor ideelt set holdes mellem 40 og 60 procent. Samtidig påpeger forskerne, at den relative luftfugtighed skal vurderes individuelt for hvert af de undersøgte kriterier. Dette gælder især for inaktivering af forskellige virustyper (se fig. 3). Anbefalingen af et specifikt målområde kan derfor kun nogensinde udgøre et kompromis.

Samlet set medfører kompromiset med et moderat luftfugtighedsområde dog færrest negative virkninger på mennesker og deres helbred.

Video: Interview med dr. Kai Rewitz om resultaterne af RWTH Aachens litteraturgennemgang. Findes kun på tysk

Forskningen blev gennemført ved Centre for Virtual Engineering (ZVE) ved Fraunhofer IAO i Stuttgart og blev yderligere understøttet af en onlineundersøgelse, der blev gennemført i samarbejde med uddannelsen i Facility Management ved HTW Berlin.

Til undersøgelsen blev der installeret tre DRAABE NanoFog Evolution luftbefugtere i en afdeling af ZVE, hvilket sikrede en konstant relativ luftfugtighed på mindst ca. 40 procent. Undersøgelsen blandt kontorbrugerne fandt sted over flere måneder, hvor luftbefugterne blev tændt og slukket med jævne mellemrum. Undersøgelsesresultaterne blev sammenlignet med andre områder i bygningen, hvor der ikke blev anvendt yderligere luftbefugtning.

Billede: Condair direkte luftbefugtere i brug hos Fraunhofer IAO

Når man spørger om opfattelsen af luftfugtigheden, er der markante forskelle i, hvordan folk vurderer de forskellige scenarier: Når luftbefugtningen er aktiv, opleves luftfugtigheden aldrig som for lav. Hvis luftbefugtningen ikke er aktiv eller ikke er til stede, generes over 40 % af kontorbrugerne af, at luften er for tør. I gennemsnit var forskellen mellem befugtede og ikke-befugtede kontorlokaler omkring 16 % relativ luftfugtighed. En forhøjelse af luftfugtigheden skaber en positiv stemning blandt kontorbrugerne og større tilfredshed med arbejdsmiljøet. Over 50 % af de adspurgte beskriver desuden indeklimaet som meget forfriskende.

Figur: Et for lavt fugtighedsniveau opleves som forstyrrende (Kilde: Fraunhofer IAO)

Slimhinderne i luftvejene udfører en vigtig beskyttende og selvrensende funktion. Slimhindenes viskositet spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt patogener fjernes fra kroppen. Jo hurtigere dette sker, desto lavere er risikoen for sygdom.

Kliniske undersøgelser viser, at en tilstrækkelig høj luftfugtighed på mindst 30 % er nødvendig for, at luftvejene hurtigt kan rense sig selv. Resultaterne af undersøgelsen bekræfter tør luftens indvirkning på slimhinderne: 54 % af medarbejderne på kontorer uden luftbefugtning er enige i udsagnet om, at de ofte oplever tørre luftveje på arbejdspladsen. På arbejdspladser med luftbefugtning reduceres klager over tørre luftveje med over en tredjedel til 35 %.

Figur: Tørre luftveje (Kilde: Fraunhofer IAO)

Især for erhverv, der kræver meget tale, medfører den konstante brug af stemmen en høj risiko for at udvikle stemmeforstyrrelser. Generelt anbefales en relativ luftfugtighed på mindst 40 procent for erhverv, der indebærer meget tale.

Fraunhofer-undersøgelsen bekræfter også en klar tendens her: Stemmeproblemer kan forværres, når den relative luftfugtighed er lav: I arbejdsmiljøer uden luftbefugtning lider knap en tredjedel (29 procent) ofte af stemmeproblemer. Hvis luften derimod luftbefugtes kontinuerligt, rapporterer kun 18 procent om hyppige stemmeproblemer.

Figur: Stemmeproblemer (Kilde: Fraunhofer IAO)