Risikovurdering af for tør luft

Ledere og arbejdsmiljøansvarlige bliver ofte overvældet af klager over for tør luft. En risikovurdering kan afdække de skjulte risici, som for tør luft udgør på arbejdspladsen.

Den luft, vi indånder, er en livsnødvendighed. Men hvis den bliver for tør, kan selv luft blive farlig. Der kan dog kun foretages forbedringer, hvis forholdene overvåges og måles. Betydningen af luftfugtighed overses dog ofte, og arbejdsmiljøbestemmelserne fastsætter ikke et obligatorisk minimumsniveau for luftfugtighed. Dette gør det desto vigtigere løbende at vurdere luftfugtigheden i virksomhederne som en del af en risikovurdering på arbejdspladsen. Som en byggesten til øget forebyggelse og præstationsforbedring kan optimering af luftfugtigheden være et effektivt arbejdsmiljøværktøj, der også har en positiv indvirkning på arbejdsgiverens tiltrækningskraft og fastholdelse af medarbejdere. For tør luft er forbundet med mange sundhedsproblemer og forstyrrelser af trivsel og bør derfor regelmæssigt vurderes gennem en risikoanalyse.

Hälsa och luftfuktighet: Varför en relativ luftfuktighet på 40–60 % är hälsosam

Latest whitepaper on healthy office buildings

"Making buildings healthier"

16 pages of the latest findings on the key factors that protect against infectious diseases. Ideal for fostering dialogue between building managers, occupants and health and safety officers to put together the right package for improving health in both new and existing buildings.

request for free

Forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøloven

Risikovurderingen er et centralt redskab til systematisk problemløsning. Arbejdsgiverens forpligtelse til at gennemføre en risikovurdering følger af § 5 i arbejdsmiljøloven: »Arbejdsgiveren skal fastlægge, hvilke arbejdsmiljøforanstaltninger der er nødvendige, ved at vurdere de risici, der er forbundet med medarbejdernes arbejde.«

En fare på arbejdspladsen kan også opstå som følge af fysiske faktorer (f.eks. fra indeklimaet: temperatur og luftfugtighed). Arbejdsgiveren er derfor forpligtet til at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at sundhedsrisici undgås, og eventuelle resterende risici minimeres. Til dette formål skal arbejdsgiveren træffe passende foranstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne skal baseres på den nyeste viden inden for teknik, arbejdsmedicin og hygiejne.

Der er fastsat en specifik prioriteringsrækkefølge: tekniske beskyttelsesforanstaltninger har forrang for organisatoriske og personlige foranstaltninger (TOP-princippet).

Risikoanalyse og TOP-princippet i en risikovurdering

En risikovurdering på arbejdspladsen giver arbejdsmiljøansvarlige mulighed for at reagere effektivt på klager og gennemføre forbedringer. Det starter med regelmæssige målinger af den relative luftfugtighed over længere perioder. Baseret på disse data udføres en risikoanalyse, hvorfra der udledes specifikke mål.

De efterfølgende foranstaltninger styres af det såkaldte TOP-princip: tekniske løsninger kommer først, efterfulgt af organisatoriske og personlige foranstaltninger. Tekniske løsninger, såsom ekstra luftbefugtning, som også kan eftermonteres i eksisterende kontorbygninger, betragtes som særligt effektive beskyttelsesforanstaltninger. Gennemførelsen af en risikovurdering vedrørende luftfugtighed kræver samarbejde mellem forskellige interessenter i virksomheden. Vigtige kontaktpersoner for beslutningstagere på kontoret omfatter arbejdsmiljøspecialister, sikkerhedsansvarlige, bedriftslæger, samarbejdsudvalg og facility management.

Billede: TOP-princippet illustreret ved eksemplet »luftfugtighed«

Vellykket gennemførelse af en risikovurdering

At tage højde for luftfugtighed i en risikovurdering er en løbende proces. For at dette skal lykkes, skal betydningen af luftkvaliteten i virksomheden være klart fastslået, og der skal etableres en kontinuerlig implementeringsstrategi for forbedringer.

Især bør medarbejderinddragelsefremmes, viden deles, og kommunikationen foregå på en respektfuld måde. Optimale luftfugtighedsniveauer året rundt kan således yde et væsentligt bidrag til forebyggelse og fremme af ydeevnen, samtidig med at de øger arbejdsgiverens tiltrækningskraft og bidrager til at fastholde medarbejderne på lang sigt.

Figur: Risikovurdering: »Tør luft«