Elektrode- vs. resistive dampbefugtere

Elektrode- og modstandsbaserede dampbefugtere er de to hovedtyper af elektriske dampbefugtere, som en VVS-entreprenør vil købe og installere. Begge er alsidige og fås i en række størrelser til anvendelse enten i rummet eller i kanaler.

Set fra en entreprenørs perspektiv er de vigtigste overvejelser ved valg af en enhed ofte anskaffelsesomkostninger og nem installation. For en kunde eller slutbruger er anskaffelsesprisen også vigtig, men det samme gælder de løbende driftsomkostninger og vedligeholdelseskrav.

De væsentligste forskelle mellem elektrode- og modstandsbaserede teknologier er, hvordan de opvarmer vandet for at danne damp, og hvordan de regulerer dampudledningen.

Elektrodebefugteren koger vandet ved at lede elektrisk strøm gennem det. Jo mere strøm der ledes gennem vandet, desto større er dampproduktionen. Udledningen stiger derfor ved et højere vandniveau eller når et højere mineralindhold gør vandet mere ledende.

For at opretholde en nøjagtig udledning reguleres mineralindholdet i vandet ved dræning og udskiftning med frisk vand. Dette muliggør typisk en fugtighedsregulering på omkring ±5 % RH.

Modstandsbefugtere genererer damp ved at overføre varme fra varmeelementerne til vandet. Dampudledningen styres ved at tilføre mere eller mindre varme til vandet i stedet for at regulere vandstanden eller ledningsevnen. Dette resulterer i en mere præcis fugtighedsregulering på ca. ±2 % RH med ledningsvand.

Da vandets mineralindhold ikke har nogen indflydelse på dampudledningen, kan modstandsbefugtere også køre på RO-vand (omvendt osmose). Da vandets mineralindhold er meget lavt, elimineres kalkaflejringer stort set, hvilket reducerer vedligeholdelsesbehovet betydeligt.

Det forbedrer også fugtighedsreguleringen, da det ikke længere er nødvendigt regelmæssigt at tilsætte frisk (koldt) vand for at reducere mineralindholdet. En konstant vandtemperatur resulterer i en konstant dampydelse og gør det muligt for en resistiv luftbefugter, der kører på RO-vand (omvendt osmose), at regulere luftfugtigheden til ±1 % RH.

Elektrodebefugtere har som regel de laveste anskaffelsesomkostninger af de to teknologier. Installationsomkostningerne for både elektrode- og resistivluftbefugtere er sammenlignelige, og begge er enkle at installere, da de kun kræver tilslutning til strøm, netforsyning og vandafløb.

Driftsomkostningerne ved en dampbefugter afhænger i høj grad af to faktorer: den energi, der kræves for at omdanne vand fra væske til gas, og omkostningerne ved at håndtere det, der er tilbage i befugteren, når dette er sket.

Når begge luftbefugtere kører på ledningsvand, er energiomkostningerne de samme, da de bruger den samme mængde elektricitet til at fremstille dampen. Hvis den resistive enhed derimod kører på RO-vand (omvendt osmose), er elforbruget lavere, da der kun ledes meget lidt varmt vand ud i vandafløbet. Selvom energiforbruget forbedres ved brug af RO-vand, øges vandforbruget, da 50 % af vandet ledes ud i vandafløbet som en del af den indledende filtreringsproces.

Med en elektrodekedel aflejres eventuelle mineraler i vandet som kalk i plastcylinderen, når der produceres damp. Når disse cylindre er fulde af kalk, udskiftes de, hvilket er enkelt og giver fordelen ved meget hurtig vedligeholdelse og minimal nedetid for befugtningssystemet. Ulempen er, at cylindrene kan være dyre og udgør en løbende udgift til reservedele.

Da resistive dampbefugtere ikke leder strøm gennem vandet, kan de fungere med kogekamre af rustfrit stål, der kan rengøres i stedet for at blive udskiftet. Dette undgår udgifterne til engangsbeholdere og reducerer dermed udgifterne til reservedele. I så høj grad, at den oprindelige investering i den dyrere resistive enhed kan tjene sig ind inden for 18 måneder.

Selvom de løbende driftsomkostninger kan være lavere med en resistiv dampbefugter, tager vedligeholdelsen længere tid, da enheden skal tømmes for kalk. Nogle avancerede systemer, såsom Condair RS dampbefugter, reducerer imidlertid denne servicebyrde gennem innovative funktioner til kalkhåndtering. En ekstern kalkopsamler gør det muligt at fjerne kalk hurtigt og nemt uden at skulle åbne luftbefugterens hoveddel, hvilket reducerer servicetiden betydeligt.

Som vi har set, har begge teknologier fordele og ulemper, og valget af system afhænger i høj grad af slutbrugerens behov. Hvis der er behov for meget præcis fugtighedsregulering, kan resistive luftbefugtere med eller uden RO-vand (omvendt osmose) være den bedste løsning.

Hvis præcis fugtighedsregulering ikke er afgørende, men enkel vedligeholdelse med minimal nedetid er det, kan en elektrodekedel med udskiftelige cylindre være et godt valg. Men hvis en kunde ønsker de laveste samlede levetidsomkostninger, hvad angår investering, service og forbrugsstoffer, vil en resistiv luftbefugter opfylde dette.