Vær opmærksom på luftfugtigheden, når du øger ventilationen

Behovet for øget ventilation i offentlige bygninger er bredt anerkendt som en positiv strategi i kampen mod luftbåren virusoverførsel. Øget ventilation fjerner fysisk flere forurenende stoffer fra luften. Dette er især relevant om vinteren, hvor bygninger bliver mere tæt lukkede, og folk samles indendørs, hvilket øger risikoen for luftbåren krydsinfektion mellem personer.

Uden proaktiv befugtning af opvarmede indendørsmiljøer vil øget ventilation imidlertid skabe betydeligt tørrere bygninger, der måske beskytter os på den ene måde, men skader os på en anden. At indånde tør luft med en relativ luftfugtighed under 40 % vil udtørre vores næse og hals, hvilket fører til større modtagelighed for luftvejsinfektioner. Så selvom ventilation måske fjerner forurenende stoffer, kan den tørre indendørs atmosfære, den skaber, også svække vores naturlige immunsystem.

En tør vinter?

Tanken om, at øget ventilation i de fugtige vintermåneder vil udtørre et indendørsmiljø, virker kontraintuitiv. Vinteren opfattes ofte som værende meget fugtig. Så hvordan kan det at bringe mere fugtig vinterluft ind skabe et tørt miljø? Svaret ligger i, at kold luft kun kan indeholde meget lidt fugt. Jo varmere luften bliver, jo mere vand kan den indeholde. Så selvom den kolde vinterluft har en høj relativ luftfugtighed, når den er udenfor, indeholder den rent fysisk meget lidt vand. Så snart denne vinterluft føres ind i en bygning og opvarmes, falder den relative luftfugtighed, da luftens evne til at indeholde fugt øges.

For at sætte dette i perspektiv er de gennemsnitlige udendørsforhold i januar 5 °C og 85 % RH. Når denne vinterluft føres ind i en bygning og opvarmes til 21 °C uden tilsætning af fugt, dikterer fysikken, at den relative luftfugtighed indendørs vil være på blot 28 % RH. Visse daglige aktiviteter øger luftfugtigheden i en bygning, såsom vask, madlavning og endda menneskers vejrtrækning. Dette øger naturligvis luftfugtigheden indendørs til et niveau, der ligger over dette beregnede nominelle niveau. Jo højere ventilationshastigheden er, desto hurtigere fjernes denne omgivende fugt og erstattes med tør udeluft, hvilket resulterer i, at den indendørs luft kommer tættere på det nominelle niveau på 28 % RH.

Selv for bygninger, der har luftbefugtningssystemer, kan øget ventilation betyde reduceret indendørs luftfugtighed. De fleste luftbefugtere er dimensioneret til at tilføre et område lige netop den mængde fugt, der skal til for at opfylde det krævede fugtighedsniveau, ud fra bygningens eksisterende ventilationshastigheder. Dette holder omkostningerne til luftbefugteren på et minimum, samtidig med at der sikres tilstrækkelig fugtighed i forhold til bygningens VVS-design. Hvis dette design ændres, med øgede ventilationshastigheder, kan luftbefugtningssystemet blive underdimensioneret.

Hvis en bygning f.eks. øger sin ventilationshastighed fra 5 % friskluftindtag og 95 % recirkulation til 10 % friskluft og 90 % recirkulation, skal luftbefugtningssystemet levere 100 % mere fugt for at opretholde den samme indendørs luftfugtighed. Meget få befugtningssystemer er konstrueret med 100 % ekstra kapacitet, så de fleste vil ikke være i stand til at opretholde den samme indendørs luftfugtighed i de koldeste vinterperioder med denne tilsyneladende lille stigning i ventilationen.

Virkninger af lav luftfugtighed

Videnskaben har påvist tre grunde til, at opretholdelse af en indendørs luftfugtighed på over 40 % RF beskytter vores åndedrætshelbred. For det første falder luftbårne vira hurtigere ud af luften. For det andet overlever visse vira, såsom influenza, i kortere tid inden for dette fugtighedsinterval. Og endelig er slimhinderne i næse og hals mere effektive til at opfange og fjerne vira, inden de forårsager en infektion.

En helt ny undersøgelse fra University of Oregon illustrerede den første fordel specifikt i relation til COVID. Forskerne overvågede luften og overfladerne i kontrollerede kamre, hvor COVID-positive personer udførte forskellige aktiviteter. De fandt, at en stigning på omkring 12 % relativ luftfugtighed resulterede i en reduktion på ca. 50 % i den luftbårne virusbelastning og en stigning i virusbelastningen på overfladerne. Da den primære smittevej har vist sig at være luftbåren, underbygger disse resultater fordelen ved at regulere luftfugtigheden indendørs.

Men hvis ventilation fjerner forurenende stoffer fra luften, hvorfor betyder det så noget, om luftfugtigheden får dem til at sætte sig hurtigere? Jeg mener, der er to svar på dette. For det første kræver skabelsen af sikrere indeklimaer en helhedsorienteret tilgang. At have miljøer med færre luftbårne vira og samtidig reducere den potentielle »svævetid« for eventuelle resterende vira må nødvendigvis være bedre end at gennemføre en enkelt strategi med øget fjernelse. Fjernelse gennem ventilation vil aldrig være 100 % effektiv i sig selv.

For det andet, og endnu vigtigere, er den negative effekt, som en tør atmosfære har på vores immunsystem. At skabe sikrere miljøer gennem ventilation kan utilsigtet gøre os mere modtagelige for infektioner, når vi forlader det ventilerede område. For eksempel vil en kontoransat, der nyder et godt ventileret, men tørt kontor, måske ikke blive smittet på arbejdet, men kan være mere udsat for risiko, når vedkommende besøger en uventileret bar på vej hjem. De udtørrede slimhinder i næse og hals vil ikke være i stand til effektivt at opfange luftbårne vira, efter at man har opholdt sig i et ørkenlignende miljø i 8 timer.

Kroppens naturlige proces med mukociliær clearance er vores første forsvarslinje mod luftbårne forurenende stoffer. Talrige undersøgelser har tydeligt vist, at denne proces forringes ved en luftfugtighed på under 40 % RH. Det er derfor vigtigt at regulere luftfugtigheden indendørs, ikke kun for at fjerne luftbårne forurenende stoffer hurtigere, men også for at sikre, at vores krops forsvar får de bedst mulige betingelser for at bekæmpe infektioner, uanset hvornår de måtte angribe os.

Ventilation har altid spillet en afgørende rolle i bekæmpelsen af luftvejssygdomme, og det er en skam, at det først nu, efter en pandemi, er, at dens positive bidrag til folkesundheden anerkendes i fuldt omfang. Man skal dog undgå at skabe ørkenlignende indeklimaer om vinteren. Proaktiv befugtning af offentlige bygninger spiller sammen med ventilation en nøglerolle i skabelsen af et så sikkert bygningsmiljø som muligt for beboernes sundhed.

Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort i Heating & Ventilating Review i januar 2022. Klik her for at se den offentliggjorte artikel.